– Heeej Thomas, dejligt at se dig, udbryder en storsmilende Merete Mærkedahl, da hun ser Thomas Evers Poulsen komme gående op ad indkørslen til sit hvide murstenshus i Lejre.
Det er et par uger siden, at “Badehotellet”-stjernen og den professionelle danser vandt “Vild med dans”, og de har ikke set hinanden, siden de vendte hjem med hver deres vindertrofæ.
39-årige Merete Mærkedahl har skiftet de smukke, pailletbesatte kjoler og spidse dansesko ud med gule gummistøvler og en praktisk, grøn vinterjakke med logoet “Badehotellet” bagpå.
Hun har lige været på havearbejde med sin kæreste, Anna, og børnene Esther, fem, og Anker, tre, da Thomas Evers Poulsen og BILLED-BLADET overrasker hende med et besøg.
– Jeg vidste ikke, at Thomas kom, men jeg havde en fornemmelse af det, fordi min kæreste spurgte,…
