Allerede når bilen ruller ind på vejen, hvor Claus Dalbys mondæne palæ ligger, er man ikke i tvivl om, at det er en særlig type, der bor sådan et sted. Selv om vejret slet ikke gør haven retfærdighed, kan det ses, at der bor én, som også kredser for den del af hjemmet. Men når man træder indenfor, er der heller ingen tvivl om, at der også her er tænkt over sagerne.
– Det, jeg sætter stor pris på ved huset, er blandt andet proportionerne. Vel er det et stort hus, men det er et meget velproportioneret hus. Det er noget med højden til loftet. Det, jeg også er glad for, og det har jeg selv stået for, er farvesammensætningen. De her farver på væggene bestemte jeg mig for, allerede…
