Mascha Vang, 42, er blevet forlovet med kæresten Troels Krohn Dehli, 46. Parret har kendt hinanden siden 2018. Frieriet fandt sted i oktober sidste år, efter at Mascha og ”Vild med dans”-partneren Thomas Evers Poulsen havde medvirket i den store ”Knæk Cancer”-aften på Det Kongelige Teater. Men først ved juletid delte Mascha den dejlige nyhed på sin Instagram-profil. Om den uforglemmelige oktober-aften fortæller Mascha til BILLED-BLADET:
– Troels kom ind i vores backstagerum, og Thomas, som godt vidste besked, pakkede sine ting hurtigere, end jeg nogensinde har oplevet. Men det var, for at Troels kunne fri, hvilket han gjorde. Han gik på knæ, havde blomster og en fin ring. Troels sagde en masse søde ting, som jeg ikke kan huske, for jeg blev så befippet. Det er en aften, jeg…
