Til højtideligheden ved kong Frederik 9. og dronning Ingrids gravsted var der en krans fra hver af deres tre døtre. At kransene var i hver sin farve, er der en helt særlig årsag til. Da prinsesserne var børn, fik dronning Ingrid idéen at tildele pigerne hver deres farve, og det er dem, der går igen i deres kranse. I et tidligere interview med BILLED-BLADET har dronning Anne-Marie forklaret det således:
"Min ældste søster var blå, Benedikte rød eller lyserød, og jeg gul eller grøn. Det syntes mor, passede til vores natur, og det var helt rigtigt”. Den blå krans fra dronningen bestod blandt andet af franske anemoner, perlehyacinter, ridderspore, klematis samt gentiana blue sky. Prinsesse Benedikte lagde en lyserød blomsterkrans af blandt andet grenroser, roser, franske anemoner, hyacinter, lisianthus, ranunkler…