Dronning Elizabeths ældste barnebarn, Peter Philips, der er søn af prinsesse Anne, var blandt deltagerne ved Epsom Derby lørdag. Omgivet af sin mor, hendes mand, Timothy Laurence og sin søster Zara og svoger Mike Tindall, var den 44-årige forretningsmand klar på væddeløbsbanen i Surrey lidt syd for London. Ved sin side havde han sin nye kæreste, 40-årige Lindsay Wallace, som han ifølge britiske medier allerede har introduceret for dronningen. Lindsay Wallace, der er mor til to, har kendt Peter Phillips’ familie i årevis, fordi hun som ung gik på den skotske kostskole Gordonstoun sammen med Zara. Parret blev allerede i marts sidste år linket til hinanden, da medier spottede Peter Phillips ved Wallaces hjem, men dengang afviste Phillips, der formelt blev skilt fra sin første hustru, Autumn, i juni 2021,…