Det er først i løbet af september, at den nye sæson af ”Vild med dans” får premiere på TV 2, men allerede nu er navnet på den første nydanser blevet afsløret.
Özlem Cekic, der er tidligere folketingsmedlem for SF, er nemlig klar til snart at snøre danseskoene. Det bekræfter hun over for Ekstra Bladet.
– Ja, det er rigtigt, at jeg stiller op i programmet, og det gør jeg blandt andet, fordi jeg gerne vil have en muslimsk kvinde med ind i den type underholdningsprogram, siger 47-årige Özlem Cekic, der er født i Tyrkiet, og som i dag er blandt andet foredragsholder, forfatter og debattør.
Hun er langt fra den første politiske figur, der deltager i TV 2-programmet, for tidligere har blandt andre Astrid Krag, Pia Allerslev, Kristian Jensen, Rasmus…
