Kæmpe glæde for dronning Anne-Marie Det må vække stor lykke hos dronning Anne-Marie, at hendes yngste datter, prinsesse Theodora, 41, nu endelig kan blive gift med sin forlovede, den Los Angelsesbaserede advokat Matthew Kumar.
Det er den græske kongefamilies talsperson, Ivi Macris, der bekræfter, at parret snart siger ja til hinanden.
– Brylluppet finder sted den 28. september i Metropolis-katedralen i Athen. Nærmere information om brylluppet følger senere, siger Ivi Macris til BILLED-BLADET.
Prinsesse Theodora og Matthew Kumar blev forlovet i november 2018 og skulle oprindelig have være gift på den græske ø Spetses den 26. maj 2020, men de måtte udskyde festlighederne på grund af coronapandemien.
Anden gang, de måtte udskyde brylluppet, var i forbindelse med, at prinsessens far, kong Konstantin, døde i januar sidste år. Parret har efter…
