Kære læsere. I lørdags sagde familie og venner det sidste farvel til Jytte Abildstrøm, der blev bisat fra Frederiksberg Kirke efter et langt, farverigt og smukt levet liv, og søndag blændede TV 2 så op for ”Det sidste ord”, hvor Jytte Abildstrøm sad i den bløde, sorte skrivebordsstol på podiet overfor Mikael Bertelsen.
Jeg har det nogle gange lidt svært med at se ”Det sidste ord”, for selvom det indiskutabelt er en fremragende idé og godt tv, så går det lige i mine nervebaner. Særligt når hovedpersonen som start får at vide, at ”når dette sendes, er du død”, og når programmet afsluttes med, at hovedpersonen sidder i stilhed, alene, og derefter taler direkte til kameraet, hvorefter billedet langsomt fades ud, og personen er viskes bort. Man skal godt nok…
