■ – Vi har købt et hus, så nu flytter vi sammen, fortalte tv-værten Sara Lygum, da BILLED-BLADET mødte hende og ægtemanden, Jonas Kromann-Larsen, til premieren på Odense Sommerrevy. Smilene bredte sig hos parret, da de fortalte den glade nyhed.
Den 3. august sidste år sagde værten fra TV 2-programmet ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” ja til lægen Jonas Kromann-Larsen i Odense Domkirke – efter to år som kærester.
Et romantisk bryllup, omkranset af kærlighed til hinanden og familie og venner.
Siden har de pendlet mellem Vejle, hvor Jonas bor, og Odense, hvor Sara bor. Det er slut nu.
– Ja, det er lykkedes mig at trække Jonas til Fyn, jublede fynboen Sara Lygum – og fortalte:
– Det er et stort hus, vi har købt. 266 kvadratmeter med plads til os…