■ Det er svært at tage øjnene fra Lise-Lotte. Akkurat som hun bliver beskrevet i DR’s nye datingprogram ”Hotel Romantik”, har hun en fantastisk udstråling. Det er der også en række af de 10 singlemænd, der er tjekket ind på hotellet, som hurtigt bemærker. Når Lise-Lotte, 64, skal sætte ord på, hvordan det har været at bliver hvirvlet ind i et tv-program med alt, hvad der dertil hører, bliver hendes smil bare endnu større.
– Jeg synes, det har været sjovt lige fra dag et, hvor jeg blev castet. Det har været en fest og en leg, fortæller hun, da BILLED-BLADET møder hende på en pressedag før premieren.
Som seerne nok også bemærker, opfører Lise-Lotte sig meget naturligt foran kameraerne, der følger hende og 19 andre singler over 60 år,…