En af de første gange, Rune K. Drewsen mødte sin svigerfar, fik han følgende råd med på vejen: Hvis du skal have succes som selvstændig erhvervsdrivende, må du for alt i verden efterleve disse tre principper: 1. Hold dine aftaler. 2. Hold dine aftaler. 3. Hvis du ikke kan overholde dine aftaler, så fortæl dine samarbejdspartnere, at du undtagelsesvist ikke kan overholde dem. Drewsen, der er ud af en lønmodtagerfamilie og havde haft svært ved at identificere sig selv som en, der skulle være herre i egen forretning, gjorde det eneste, man kan gøre, når man står over for et menneske, som ikke bare har erfaring som selvstændig, men som ens potentielt kommende kone betragter som en af universets mest vise mænd: Han undertrykte en hånlatter og takkede ham, nok…