Innehållsförteckning för Nr. 22 från Dossier

Du kan godt blive tilgivet for at tro, at mange af verdens store modehuse er indrettet med karruseldøre, for udskiftninger af designere og kreative direktører er næsten lige så almindeligt forekommende, som at nye kollektioner frigives. Men et sted midt i alt dette kaos af fyringer og ansættelser finder man i et designstudie i Paris en lille oase af kontinuitet og lang levetid: Véronique Nichanian har stille og omhyggeligt arbejdet som kreativ direktør for Hermès’ herrelinje i uhørte 32 år. I et hus, der er kendt for diskretion og underspillet luksus, og hvor kvalitet og stil har en langt højere agtelse end berømmelse og drama, er det måske ikke så overraskende, men i en branche, der trives med forandring, er det stadig en bemærkelsesværdig bedrift. Véronique Nichanian sammenligner sit forhold…

KONTORET KØBENHAVN SOM 14-ÅRIG SÅ jeg filmen ’Style Wars’, der dokumenterer graffitiscenen i New York op gennem 80’erne. Wow. Jeg så filmen igen og igen. Hvad var det her? Jeg blev fuldstændig grebet af kulturen. Jeg begyndte selv at male graffiti hjemme i Roskilde sammen med min ven Ulrik. Vi tog toget til Hovedbanegården og blev allerede på perronen blæst bagover af breakdansere, hiphop-musik og graffitimalede S-tog. Det var sindssygt fedt. At fornemme stemningen, som mindede om det, jeg havde set fra New York. Jeg var fanget. Jeg fik mange gode venner i graffitimiljøet i København. Ulrik og jeg tog oftere og oftere til København for at male graffiti og bare hænge ud med de andre. Vi havde et stærkt sammenhold. Vi var ikke særlig mange graffitimalere dengang. I København…

VI HAR LIGE tilbragt en måned på vores vingård i Italien. Den hedder La Festeggiata, og den ligger i Panzano, som er en lille by i Toscana mellem Siena og Firenze. Vi overtog gården i 2017, men vi har marker med stokke, der er 10, 15 og 20 år gamle. Det er en lille produktion med 5.000-6.000 flasker om året, men trods alt mere, end vi selv kan nå at drikke. Vi har en vinbonde, som passer og plejer det hele, men vi deltager hvert år i høsten og i produktionen lige efter høsten. Min kone er uddannet fødevareingeniør og går meget op i projektet. Hun har en grundforståelse for bakterier – hun forstår kemien i det på en helt anden måde, end jeg gør. Men jeg ved så meget,…

I Hundested sidder en italiensk illustrator og tegner forsider til The Economist. Kig med indenfor hos otte ekstraordinære talenter, der arbejder over og med hele verden. Det begyndte stille og roligt, faktisk alt for stille og roligt, da Asger Ladefoged først i august landede i Hviderusland. Han skulle som udsendt fotograf for dagbladet Berlingske portrættere det land, der gik til præsidentvalg den følgende søndag, og Ladefoged og journalisten begav sig snart ”langt, langt ud på landet”, hvor de havde en aftale med lederen af et kollektivlandbrug. Det var selv samme erhvervserfaring, Aleksandr Lukasjenko, ofte benævnt Europas sidste diktator, havde med sig, da han indtog præsidentembedet i 1994. Hvordan var det at bo og arbejde i Hviderusland, som Lukasjenko stadig regerede med hård hånd? ”Landmanden viste sig at være en rimelig…

MIN FAR HAR altid været et meget passioneret menneske. For mig står han for evig læring. Han gik ud af skolen i syvende klasse og lærte sig selv at tale engelsk og tysk. Han uddannede sig selv. Læste bøger om kunst og design. Han grundlagde Kvadrat i 1968 med sin ven Erling Rasmussen, og han blev venner med tidens vigtigste danske kreative skabere: Poul Henningsen, Verner Panton og Nanna Ditzel. Han mødte Karen Blixen og arrangerede udstillinger med Asger Jorn. Han er dybt interesseret i kultur. Hvis du ser på, hvad han kommer fra – et arbejderhjem, hvor det virkede oplagt, at han gik ud af skolen tidligt – og så kigger på, hvad han kan i dag – hvor han kan give kunstkritik af en kunstudstilling på internationalt verdensklasseniveau…

For 11 år siden flyttede Andrea Ucini til Danmark med sin danske kone. Forinden havde han arbejdet som musiker i hjemlandet Italien. Han er uddannet klassisk pianist på et konservatorium i Firenze og levede af selv at spille musik, undervise og komponere soundtracks til film. I begyndelsen forsøgte han at fortsætte sin karriere på dansk grund. Men efter flytningen havde han intet netværk, og sprogbarrieren viste sig at være et stort problem. ”Jeg kunne ikke dansk, og mit engelsk var endnu værre. Jeg kunne kun udtrykke mig i italienske tekster. Det virkede meningsløst at knokle for at nå frem til noget, som ingen alligevel forstod, og hvor alle mine metaforer gik tabt.” Derfor genoptog Andrea Ucini barndommens helt store passion. Dengang var hans drøm at blive tegneserietegner for Walt Disney.…

Det var ikke, fordi Rasmus Ditlev og Andreas Kirk som sådan tog afstand fra de andre studerende på HA Projektledelse på Copenhagen Business School i midten af 10’erne, men duoen skilte sig væsentligt ud på især ét punkt: De drømte ikke om en fremtid som managementkonsulenter. De talte derimod om at løbe deres egen virksomhed i gang, og da de begge havde en historie med projekter i tredjeverdenslande, førte samtalerne dem ofte mod sydlige breddegrader. Ideen gik ind i en afgørende fase en aften i slutningen af 2016 over en bunke øl på Cafeen Funke på Nørrebro. ”Vi havde snakket meget om, at det sjældent var særlig gennemskueligt, hvor kaffen, vi drak, egentlig kom fra. Den kunne være fra Afrika, Sydamerika, Asien eller Mellemamerika, vi anede det ikke, for det…

Tilbage i 2015 arbejdede Mathias Skovmand-Larsen stort set i døgndrift. Foruden at være tjener på gourmetrestauranten Manfreds og sideløbende køre et fermenteringsprojekt var han ansvarlig for vinimporten og rejste hver måned rundt i verden og spiste de vildeste steder. Ud af det blå spurgte et af hans store forbilleder, Michelin-kokken Jens Vestergaard Jensen, om han ikke ville overtage en vinmark ved Bidstrup Skovene uden for Lejre. Mathias Skovmand-Larsen takkede nej. Han havde alt for travlt, og for det andet virkede det tåbeligt at lave vin i Danmark. Da Vestergaard blev ved med at spørge, gik han til sidst med til at aflægge vinmarken en visit for at få fred. Mens han var derude, opdagede han, at hans mobiltelefon, der havde larmet i ét væk de forgangne år, ikke havde nogen…

Da jeg gik i gymnasiet, var jeg meget optaget af miljøet, og jeg deltog i demonstrationer og var politisk aktiv. Det har altid stået mit hjerte nær at kæmpe for bæredygtighed. Da jeg startede hos Kvadrat i ’92, etablerede vi et miljøledelsessystem som en af de første virksomheder i Danmark. Det var der ingen, som var interesserede i. Vi er nået langt efter 25 års arbejde. En af de vigtigste milepæle var etableringen af vores datterselskab Really, hvor vi tager T-shirts og jeans fra modeindustrien og spild fra vores egne virksomheder og skaber nogle solide boards (normalt en hård gipsplade til indvendig brug, red.) af 95 % genbrugte materialer. Designeren Max Lamps 12 bænke i solide tekstilboards demonstrerer mulighederne godt for de her boards. Wickie Meier, som er direktør for…