FILM De fleste kender Astrid Lindgren som verdens bedste børnebogsforfatter, men hun holdt det meste af livet på en hemmelighed, der først blev offentligt kendt, da hun valgte at fortælle den i Margareta Strömstedts biografi ”Astrid Lindgren – En levnedsbeskrivelse”, der udkom i anledning af Astrid Lindgrens 70-års fødselsdag. Astrid Lindgren fødte nemlig som bare 19-årig en søn, Lasse, i København. Faderen var redaktør på den lokale avis i Vimmerby, over 30 år ældre, far til syv og midt i en grim skilsmisse. Det er dén moderhjerteknusende historie, Pernille Fischer Christensen fortæller i Unge Astrid, der ikke kun er et portræt af en ung kvinde, som pludselig står i en altforandrende livssituation og finder modet til at gå sine egne veje, men også et glimt af forfatteren in spe og…