Jeg kan næsten – også kun lige næsten – have al den mad, jeg skal spise resten af dagen, liggende i en udstrakt, flad hånd, hvis jeg stabler det. Suppen er for eksempel frysetørret, så den fylder ingenting, et tebrev fylder heller ikke meget, og de oliven, jeg skulle have spist i morgen og i overmorgen, har jeg allerede spist. De smagte virkelig godt af ferie i Grækenland. Men hvis jeg blev sat af på en øde græsk ø eller i vildmarken, er jeg nok en af dem, der ikke ville klare mig. Jeg kan ikke rationere. Og derfor er det selvfølgelig ekstra spændende, hvordan fem dage på faste skal gå. Jeg har fastet mange gange før, men jeg har aldrig holdt en faste 100 procent, men jeg har dog…
