FILM Der er noget utroligt skønt over, at små, sære film stadig kan få premiere i de i stigende grad pressede danske biografer. Og tyske Susanne Heinrichs ”Aren't You Happy” er virkelig sær – men også både poetisk, grinagtig og tankevækkende. Marie Rathscheck spiller 'Den melankolske pige', en ung kvinde, uden hjem, der sover hos tilfældige fremmede mænd, mens hun filosoferer over livet som netop ung kvinde. Sex, medier, kynisme, kønsstereotyper, samfund, kunst, moderskab og yoga er bare nogle af de emner, der tages under behandling af ”pigen” med det glatte, oftest nærmest udtryksløse ansigt, der alligevel siger så meget. Det hele serveres i et pige-poppet lyserødt univers, der får filmen til at fremstå som en blanding af kunstprojekt og filmet teater. Bliver det prætentiøst? Ja, til tider, men humor…