Julefrokost i orangeriet
Har du et smukt orangeri, er det synd, hvis det ikke bliver brugt hele året rundt. Indret det med varme plaider og quilts, så man kan holde varmen, når det er koldt derude. Du kan også investere i en varmeblæser, der kan sørge for varme i rummet under julefrokosten. Sørg for, at der er godt med lys, og hæng en pendel op i loftet, så der også er lys derude på de mørke aftener. Dæk op med ting fra skoven, og ryk juletræer i kurve ind i orangeriet, som pynter og spreder en dejlig duft af jul. Her danner en gammel, afblomstret vinplante et smukt tag over bordet, men du kan også hænge nedfaldne grene med lav op i loftet for at skabe en næsten eventyrlig stemning.…
