Når Hanna Hvid og familien sætter sig om- kring spisebordet i deres køkken, tager de plads i det, der oprindeligt var billedhugger Johannes Hansens atelier. Det store vinduesparti, der tidligere gav et godt arbejdslys og blev brugt til at flytte store skulpturer ud af værkstedet, sender kaskader af dagslys indenfor. Det nyder familien Hvid godt af i deres dagligdag, her knap 100 år efter kunstneren byggede huset.
– Huset er helt specielt, det mærkede vi allerede, første gang vi trådte indenfor. Det har så mange smukke detaljer, og man mærker, at det her er et hjem, der emmer af kreativitet. Billedhuggerens atelier, vores køkken, er et rum, som man drages imod, og jeg elsker lyset, arkitekturen og nærheden til naturen, fortæller Hanna Hvid.
GRØNT LIV
Kunstnerhjemmets rum er lyse og…
