Hvem?
Sara Aagaard, indehaver af interiørbutikken Dora, med sin mand, Anders, og deres tre børn.
Hvad?
Villa fra 1929 på Frederiksberg.
Det kræver en sikker hånd at indrette sig med alverdens stilarter, farver, mønstre, kunst, nyt design og loppefund – og virkelig mange af dem alle sammen. Det er lykkedes for Sara Aagaard i sin store villa på Frederiksberg, hvor hun bor sammen med sin mand, Anders, og deres tre børn.
Måske egentlig ikke så overraskende, at det, der umiddelbart kunne lyde som et virvar, bliver til en inspirerende og – med et fortærsket udtryk – personlig indretning, for Sara Aagaard lever af at kunne se det, de færreste kan. Hun driver interiørbutikken Dora med dimser og dutter, tekstiler og interiør. Med overvejende nyt, men også en del gammelt, som…