Jeg har en krop. Men det er ikke noget, jeg til daglig går så meget op i. Jeg bruger mine ben til at gå,mine arme til at holde poser fra supermarkedet, til at skubbe klapvogn, og mine hænder til at skrive på computer, tage mine børns flyverdragter af og rydde op. Nogle gange glemmer jeg at spise, når jeg er sulten, og når jeg bliver meget irritabel, spørger min mand mig, om jeg er træt - og nå ja, det er vist det, jeg er, selvom jeg siger: ”Nej, jeg er ej”. Jeg lægger mest mærke til min krop, når jeg har hovedpine eller kæbespændinger, ondt i halsen eller ryggen, så løber jeg, bruger Panodiler, sover og drikker grøn te. Og skælder kroppen ud: Hvorfor skal den være besværlig?
Men…