Angst, depression, ADHD, borderline er diagnoser, men psykisk lidelse kan være meget andet end en diagnose. Ifølge registreret psykoterapeut MPF Nina Schiøtz, der har arbejdet som psykoterapeut i over 20 år og i psykiatrien i over 14 år, falder mange mennesker mellem to stole og får ikke den behandling, de har behov for, fordi de ikke har en diagnose. Efter hendes mening bør psykiske lidelser anses som alle former for psykisk ubehag. Og det psykiske ubehag skyldes typisk én ting: At vi får trigget gamle traumer.
– De miljøpåvirkninger, vi udsættes for, som vækker psykisk ubehag, skyldes reaktivering af gamle traumer. Traumer går ind i vores cellehukommelse, og hvis du udsættes for noget, der trigger traumet, vil det aktiveres i dig. Et eksempel er, at du som barn blev bidt…
