Kære Nikoline
Det er ikke, fordi jeg tror, du kan svare mig. Men nu sætter jeg ord på. Jeg har været gift med den samme mand i over 40 år, og vi har det udefra set godt. Vi har to dejlige børn, søn og en datter, søde svigerbørn, to børnebørn, lejlighed og sommerhus, gamle venner. Men jeg keder mig sammen med min mand. Han er vanemenneske, praktisk anlagt og glad og tilfreds, når tingene går, som de plejer. Jeg har brug for at udfordre mig selv. Som ung arbejdede jeg som frivillig i Afrika og Burma, og mit arbejde har givet mig indsigt i mange uretfærdige forhold i verden. Det føles indelukket og også lidt egoistisk, at vi bare passer vores sommerhus, har børnebørnene på besøg, griller med naboerne, kører…