Charlotte Weitze fletter realisme sammen med eventyr – og i hendes nye roman, “Rosarium”, også naturen – i fortællingen om en ung pige, der slår rod i skoven, et kloster fuld af nonner, der lever af lysnæring, og en botaniker på jagt efter en ganske særlig rose.
Hvad var inspirationen bag ”Rosarium”?
– Min seneste roman, “Den afskyelige”, handlede om klimakrisen. Da jeg havde skrevet den, stod det klart, at vi også er midt i en økologisk krise. Derfor måtte “Rosarium” gerne omfatte begge dele, og her var planter et godt udgangspunkt. Planters fotosyntese er en vigtig faktor i forhold til den globale opvarmning, og det er også planterne, som giver os ilt, mad, tøj og huse. Og så samarbejder de med dyr og insekter i et netværk, der ikke…