Jeg prøvede at forestille mig, hvordan Vladimir Putin ville reagere, hvis han stod ved siden af mig på den her banegård i Kyiv, hvis han så, hvad jeg så, i bare ti minutter.
5. MARTS 2022
Den ældre kvinde talte ukrainsk. Hun havde fået øje på min mikrofon og Simons kamera. Hun forstod, at vi kom vestfra, fra et andet land. Hun græd og sagde nogle ord til mig. Jeg forstod dem ikke, men jeg mærkede betydningen. Hun var bange. Det var de fleste omkring hende.
Vi var på banegården i Kyiv. Det indslag, vi lavede der – fra den dag, var et af de mange, mange indslag, vi sendte hjem fra Ukraine, som berørte mig mest. Vi var taget ned på banegården, fordi flere og flere indbyggere i den…