Smagen af blommer, der er dyrket i haven, kan slet ikke sammenlignes med købeblommer fra butikkerne. Vil du smage en fuldmoden blomme, der både er saftig og aromatisk, må du derfor selv dyrke den i haven. Blommer er heldigvis nemme frugttræer, der trives i de fleste former for havejord. Der findes et pænt antal blommesorter til havebrug, Prunus domestica, der trives fint i vores klima.
Det er dog ikke alle sorter, der er selvbestøvende. Hvis dit blommetræ har stået i fem til otte år og stadig ikke båret frugter, er det sandsynligvis, fordi træet ikke er selvbestøvende. Hvis der kun er plads til ét blommetræ i haven, og naboerne ikke har blommetræer, skal du vælge en selvbestøvende sort, f.eks. ’Opal’, ’Victoria’, ’Hanita’, ’Herman’, ’Reine Claude Ouillins’ eller ’Italiensk Sveske’. Hvis…
