JAPAN
Bo på en tegård
Vil du tæt på den japanske kultur, kan du bo på en traditionel, familiedrevet gård, der dyrker grøn te og ligger Shizuoka præfekturet, certificeret som World Agricultural Heritage grundet sine århundredgamle, bæredygtige dyrkningsmetoder. På Tabinoya, et 70 år gammelt telandbrug, kan du f.eks. være med til at plukke de delikate grønne teblade med Mt. Fuji i baggrunden, japan.travel/en.
DANSKE ØER
Efter solnedgang
Fem danske øer i samarbejdet Øhigh5 – Læsø, Samsø, Ærø, Langeland og Fanø – sætter med ”Lys I Mørket” fokus på nogle af de fascinerende oplevelser, der gemmer sig efter mørkets frembrud. Arrangementet finder altid sted første fredag og lørdag i november, i år 1. og 2., og kan omfatte alt fra ravjagt med særlige ravlygter til filmvisning, lyskunst og stjernekig, oehigh5.dk.
VESTSVERIGE
Lys…
