Det er sjovt, hvad du fortæller
… men ihh, hvor er det løgn, siger de i min kollegas familie, hvor kunsten at fortælle en god historie eller en selvironisk pinlighed, der kan få et helt selskab til at dø af grin, er vigtigere end at holde sig til sandheden. Min egen kæreste, min far og vores naboer oppe på landet har den samme slags humor, altså sådan lidt onkelagtig, afvæbnende og virkelig social. De hylder det platte, som måske er lovlig u-sofistikeret for min smag, men til gengæld er det en rar form for humor, hvor jeg nok mere griner af noget, der er lidt perfidt og ondt. Jeg kom til at tænke over begrebet funny bone, da jeg læste Johanne Billes interview med skuespiller Julie Agnete Dam på side…
