I DENNE SØDE JULETID
Julen dufter af vanilje og kanel, kardemomme og allehånde – og nelliker! Alle de dejlige julesager smager altså bedst, når de er hjemmelavede, og hvis du skruer forventningerne ned og ikke forlanger af dig selv, at du skal diske op med hele arsenalet af klassiske julesmåkager den 1. december, er målet inden for rækkevidde. Sæt en eftermiddag af, og udvælg de søde favoritter, der kan få julestjernerne til at blinke i dine øjne.
Leg med smagen, når du laver snaps! Brug f.eks. kaffebønner, lakridsrod, vaniljebælge og bolsjer som smagsgivere.
GYLDNE ØJEBLIKKE
Le Creusets nye soiréegryde af støbejern har fået guld på toppen og guldmønster på siderne. Den smukke guldknop kan i øvrigt købes særskilt, så du kan opgradere de Le Creuset-støbejernsgryder, du allerede har. Gryden er…
