Det er, som om hver årstid har sine egne dufte, farver og smage. Når vi når sommeren, fyldes lydbilledet af plæneklippere, der kører på repeat, og duften af solkysset hud og fornemmelsen af fedtet saltvands-hår luller os i søvn. Og så er der den friske sommermad, der smager bedre og bedre, jo mere solen skinner. De mange frugter og grøntsager, der bare venter på at blive tryllet om til sprøde salater og søde tærter – eller få en tur på grillen.
Der er noget helt særligt ved at nyde forberedelsestiden i køkkenet. Måske kender du også til, at det kan være svært at vente med at nyde de friske råvarer, helt indtil de har været en tur forbi køkkenet. Allerbedst er det måske ligefrem, når jordbærrene kan spises direkte fra…
