anne.kristensen@udeoghjemme.dk
Simone Skovhøj og Kimmy Skovborg Knudsen sidder i sofaen hjemme hos Simone i Herlev og kigger på et billede af deres storebror, Steffan.
– Han var vores anden far. Omsorgsfuld og beskyttende, siger Kimmy, 33, og mindes med et smil, hvordan deres bror altid kunne få dem til at grine med sine vitser, der var så dårlige, at de faktisk blev sjove.
– Ja, han var særlig for os. Og for så mange andre. Han ville gerne gøre en forskel, siger Simone, 31, som ikke er et sekund i tvivl om, at det var lige præcis dét, Steffan gjorde, i den korte tid han levede.
De fortæller om en barndom, hvor han uden tøven påtog sig en faderrolle for sine to mindre søskende, da tingene blev svære i familien.…