Da Jesper og jeg mistede vores puddelhund Sisse, besluttede vi, at vi ikke ville have hund igen. Vi kunne alligevel aldrig finde en, der kunne måle sig med Sisse.
Der gik dog ikke mere end tre uger, før Jesper vendte hjem med Skipper, en sort, pjusket hund af ubestemmelig race, der, som han sagde, i den grad trængte til et hjem, hvor den kunne falde til ro.
Jeg blev ret vred. En aftale var vel en aftale, og Jesper og jeg havde været enige om, at det var slut med hund.
− Vi kan bare sige, at vi har ham på prøve, sagde Jesper. Og så fortalte han, at en kollega havde hentet hunden på et internat og fået at vide, at Skipper havde flakket fra familie til familie, efter…
