Det blev endnu en gang en uforglemmelig aften, da Monacos fyrstefamilie med fyrst Albert, 61, og hans søster, prinsesse Caroline, 62, i spidsen, inviterede til årets Rose Ball i Monte Carlos berømte Sporting Club.
Blandt aftenens absolutte stjerner var også denne gang familiens unge og deres ledsagere, der så ud til at nyde hvert sekund af den traditionsrige fest.
Med til velgørenhedseventet var alle prinsesse Carolines børn, Andrea Casiraghi, 34, med sin hustru, Tatiana Santo Domingo, 35, Pierre Casiraghi, 31, og hustruen Beatrice Borromeo, 33, Charlotte Casiraghi, 32, med sin forlovede, Dimitri Rassam, 37, samt prinsesse Alexandra, 19, og hendes tyske kæreste, Ben-Sylvester Strautmann, 20.
Allerede på den røde løber var stemningen helt i top, da de unge stillede op til et fællesbillede med kvinderne i flotte og farverige aftenkjoler…