Ser man på billeder af de tre søstre, når de er sammen, er det tydeligt, at de har et godt, tæt og særligt forhold. Et forhold, som også er sjovt, frit og meget harmonisk. Kigger man på billeder af de tre kongelige søstre, fra de var børn, er motivet det samme. De har altid været tætte, levet sammen på slottet og fulgtes ad. Og så alligevel ikke.
For dronning Margrethe er hhv. fire og seks år ældre end prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie, og de år betød meget i barndommen; mere, end de gør nu.
Dengang begyndte prinsesse Margrethe eksempelvis i skole, da hendes yngste søster, Anne-Marie, blev født, og derfor har der, indtil de hver især blev voksne og gift, været forskel på deres liv og forhold.
Mens ”de…