Dronning Margrethe var i fredags sprudlende glad, veloplagt og lagde ikke skjul på, at hun var meget spændt på at se og indvie udstillingen ”Dronningens broderier” på Koldinghus, der nu er blevet en del af Kongernes Samling på linje med Rosenborg Slot og Amalienborgmuseerne.
Sammen med søster, prinsesse Benedikte, kørte dronningen til Kolding i den kongelige salonvogn, som majestæten fik i gave af DSB, da hun fyldte 60 år. Fra stationen blev de kongelige søstre kørt i bil til Koldinghus, hvor direktøren for Kongernes Samling, Thomas Thuelsen, glad ventede.
Dronningen og prinsessen afslørede sammen et nyt, gyldent skilt på muren med skriften ”Kongernes Samling Koldinghus”, inden de gik ind gennem porten til Koldinghus, som prinsesse Benedikte er æresprotektor for.
En opgave, prinsessen også påtager sig, nu hvor Koldinghus er under…