I foråret deltog 56-årige Johnny Hansen i ”Junkfood-eksperimentet”, der for nylig blev vist på TV 2. Sammen med tidligere professionel håndboldspiller Rikke Hørlykke, konditor Mette Blomsterberg og tv-vært Christian Degn skulle han i tre uger leve udelukkende af junkfood.
Burgere, grillkyllinger, pomfritter, fiskefileter og pizza bliver fortæret i en lind strøm, mens diverse eksperter tjekker, hvordan den usunde kost påvirker deltagernes kroppe.
– Jeg ved jo godt, at jeg er for tyk, og at jeg har for lidt fokus på sundhed. Så jeg regnede bestemt ikke med, at jeg ville få topkarakterer i vægt, blodtryk, kolesterol osv., forklarer Johnny Hansen til BILLED-BLADET.
Alligevel fik han noget af et wakeupcall, da han kom i hænderne på professor og sundhedsforsker Bente Klar-lund og de andre eksperter.
– Mit blodtryk, mit kolesterol, min…