Sikke en fest! Henover tre dage fejrede prinsesse Benedikte og hendes familie, i godt selskab med tusindvis af lokale, årets skyttefest i Bad Berleburg, der ligger i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen. Den traditionsrige begivenhed nåede sit højdepunkt søndag, hvor både Berleburg Slots ejer, prins Gustav, med sin hustru, prinsesse Carina, sin søster, prinsesse Nathalie, og mor, prinsesse Benedikte, deltog i den store fejring på festpladsen.
Netop festpladsen betyder noget særligt. Den er et symbol på den tætte forbindelse, der er mellem Berleburg Slot-familien og byens skytteforening, Schützenverein Berleburg 1838 e.V., idet prins Richard i sin tid gav skytteforeningen lov til at holde skyttefesten på festpladsen, der ligger på Berleburgs Slots grund, så længe, de ønskede det.
På festpladsen blev byens nye skyttekongepar, Torsten Dörr og Ines Kozian, hyldet, og så…