■ – Velkommen!
En rimelig forventelig replik, men Johnny Hansen siger den med en imødekommende venlighed og et smil, der gør, at man føler sig ægte velkommen i den smukke villa i Hurup, der er tegnet i begyndelsen af 90’erne.
Den 13-årige søn, Nicklas, hilser også på med et smittende smil, inden hans mor, fruen i huset Gitte, gæstfrit spørger:
– Vil I have kaffe – eller noget andet og går hen til det nye, moderne køkken, der har alt, hvad hjertet kan begære.
Det har Johnny Hansen sådan set også. Der er økonomisk ro på bagsmækken med en Porsche Panamera og to minivans i indkørslen og et lækkert indrettet hus, der ikke har et vin-skab, men et vin-værelse, der sørger for, at de gode flasker bliver opbevaret i den…