I så fald tak og tillykke, du bidrager formentlig til at øge ligestillingen – i hvert fald statistisk set. En af dem, der mener det, er den britiske datajournalist Mona Chalabi, som har peget på, at en stor del af uligheden mellem kønnene opstår som følge af de forspring i livet, ældre mænd ofte har, når de bliver kæreste med en yngre kvinde. For sådan er det jo bare rigtig tit.
Bare rolig, det her er ikke et argument for, at forelskelser bør følge et feministisk manifest. Men i heteroseksuelle parforhold kan der være 5, 10, 15 års aldersforskel i mandens favør, uden at nogen går nævneværdigt op i det. Ligesom i mit eget tilfælde, hvor min mand allerede var chef med en rigtig god løn, da vi mødtes, mens…
