TILLYKKE, DU ER midaldrende nu”, sagde en veninde, da jeg fyldte 42 år. ”Det er du da også”, svarede jeg, som det voksne menneske, jeg er. Og så stod vi der – to kvinder midt i livet, med en følelse af både at være klogere end nogensinde og stadig lidt bange for at blive afsløret som amatører i livets store spil.
Når jeg i dag kalder mig selv for midaldrende, rynker de fleste på næsen af mig. Det er, som om de tror, jeg joker. Det gør jeg ikke. Jeg er midaldrende.
Problemet er, at ordet ”midaldrende” har et dårligt ry. Vi ser straks for os noget gråt, noget med praktiske sko, en krum ryg og en forkærlighed for kortspillet bridge. Men i virkeligheden betyder det jo bare, at vi…
