Muser kommer og går. Både Karl Lagerfeld og Valentino Garavani havde et rend af chikke damer gennem designstudiet, men for nogle designere er der især én kvinde, der har en permanent status som inspirationskilde: Mor. Hvad er det, der gør, at mødrene stadig i dag spiller så vigtig en rolle? Foruden at have været personen, der – for nogle – har givet liv, varme og omsorg i mange år, har hendes unikke stil og personlighed været med til at forme og definere en fremtidig designers egen stil, design og look.
Da den franske designer Christian Dior i februar 1947 præsenterede sin seneste kollektion, var det med inspiration fra morens look og garderobe. Madeleine Dior, der døde 16 år tidligere, var en modeconnaisseur, og det var hendes feminine kjoler, kendt især…
