VIN TIL BAGT GRÆSKAR OG RØDBEDER
Hvidvin med restsødme
I valget af hvidvin kan man også gå en lidt anden vej og vælge såvel syre som let restsødme til. Den vil matche de bagte elementer som græskar og rødbeder, men også de asiatiske elementer på menuen: ramen med æg, forårsløg, nudler, pak choy, svampe, radise og tang. Frygt ikke vinens restsødme, for Kung Fu Girl Riesling er perfekt afstemt mellem syre og restsukker. 2017 Kung Fu Girl Riesling, Charles Smith, Washington State, USA, 138 kr. (Husted Vin).
VIN TIL STEGT ROMAINESALAT
Hvid bourgogne
Skal hvidvinen have mere tyngde, men stadig elegance, kan denne mineralske hvide bourgogne matche både kyllingen, retten med kartoffelbrød, den stegte romainesalat og ræddikerne. Vinen har fået nogen fadlagring, dog moderat i udtrykket, og chardonnay-druen udtrykker finesse…
