Generation For Mange Krav har vi døbt den generation af unge, som lige nu bokser med ensomhed, stress, kæmpemæssige udfordringer i forhold til miljøet, kønsidentitet og fremtid. Aldrig har så mange på én gang sagt: Vi er bange. Det handler temaet i Psykologi om, og det er selvfølgelig ikke kun de unge, der har det sådan. De spejler os andre.
Mathilde Falch råber op om, at livet kraftedeme er tarveligt, uretfærdigt og til at slå sig slemt på. Men hun siger også, at vi kan klare alt, når bare tilværelsen glimtvis optræder generøst og giver mening, så man et kort øjeblik ser det store billede i troldspejlet og føler, at ens kampe har været det hele værd. Hun fortæller på side 8, hvordan hendes indlæggelser på psykiatrisk afsnit som helt…
