De er bedste venner, både i virkeligheden og i den nye Viaplay-serie ”Kald mig far”, som de både har fået idéen til og spiller hovedrollerne i. Men spørger man Alex Høgh Andersen, 29, og Magnus Haugaard, 29, hvordan idéen til serien om to venner, hvor den ene scorer den andens mor, opstod, er de ikke helt enige. De er dog enige om, at det skete med alkohol i blodet.
– Der var noget med nogle gin og tonics. Det var under corona, og vi var i samme boble, siger Magnus, før Alex indskyder:
– Vi er en af hinandens fem, det er meget vigtigt at sige!
Babyface og den modne
– Vi drikker – ikke i almindelighed, men den aften er der gin og tonics, vi snakker, stemningen er løftet,…