VI HÅBER, DEN KAN GÅ I ARV
De kan simpelthen ikke undvære den. Kolonihaven. De er begge opvokset med kolonihavetraditionen, og de har haft haven i over 50 år. De bor der i sommermånederne og kommer der næsten en gang om ugen resten af året.
– Jeg elsker vores have, og jeg håber, vi kan blive ved med at holde den. Vi er jo kommet op i årene og kan mærke vores skavanker, når haven kræver sit, siger Beate Lundberg, 80, og hendes mand Poul nikker samstemmende.
De har en søn, en datter og fire børnebørn, der alle er i 20’erne. Den dag, de ikke kan mere, håber de på, at et af børnebørnene har lyst til at overtage.
Oprindelig lå der to små huse på grunden, men midt i…
