Da jeg var fysioterapeutstuderende i 90’erne, var det helt almindeligt at rådgive om, at det var vigtigt at hvile og ligge ned, og måske endda blive sygemeldt fra arbejde, hvis du havde ondt i ryggen. De fleste ved godt i dag, at det, der faktisk hjælper på ryg-problemer, er at være fysisk aktiv og holde sig i gang, også at gå på arbejde, hvis det er muligt, og kun i det omfang, man kan. Men for nogle hænger den forestilling om, at det er bedst at slappe af, hvis man har nogen kropsskavanker, stadigvæk lidt ved. Også når vi bliver ældre. Vi har en tilbøjelighed til at sige til hinanden: ”Læg dig nu ned, og slap af, så bliver alting bedre”. Det gør det bare sjældent. Det er en af…
