Nåh, men hun ligger jo et godt stykke fra den kurve, vi holder øje med.”
Jeg er med min syvårige datter til første besøg ved skolens sundhedsplejerske. Jeg kigger på hendes skærm og konstaterer, at min datter ligger fire-fem kurver under den røde streg, som sundhedsplejersken peger på. Kurven, der markerer grænsen for overvægt. Hun ser tilfreds ud. Det er jeg på sin vis også. For det føles, som om vi bestod en eksamen. Og det til trods for, at min datters BMI viste sig at være på 14,4, hvor grænsen for overvægt hos børn defineres som en BMI over 20, i hvert fald ifølge de kurver, som Københavns Kommune følger.
Jeg var derfor nærmere bekymret for, om hun var undervægtig, fordi hun er både er lavere og vejer mindre…
