Kunne vi ikke snyde lidt, smide begrænsningerne væk og spise desserten først? Endelig blev det sommer! Ikke flere luskede snebyger midt i foråret eller bidende kold vind. Næ nej, nu er det tid til sol, is, grill, strandture og picnickurve, og der skal være rigeligt af det hele. Hvis jeg lukker øjnene og tænker tilbage på gode, gamle sommerminder, kunne det jo være sødt, hvis det mest handlede om hygge med familie og venner (og det gør det også lidt), men jeg må indrømme, at det, der fylder allermest, det er is. Mig, der spiser Københavnerstænger, Soleroer og Champagnebrus i særdeleshed. Og så alle former for hjemmelavet flødeis, parfait, sorbet, iskaffe, milkshakes osv. Jeg elsker is! For andre vækkes sommerminderne måske af smagen af det første søde danske jordbær (side…
