FREMTIDSFORSKEREN

”DET ER VIGTIGT AT TRÆNE SIN NYBEGYNDERMUSKEL”

Arbejdsmarkedet er inde i en opbrudstid, hvor kunstig intelligens er den store joker, der vil få tusindvis af jobs til at forsvinde og endnu flere til at ændre form. Mange karriereveje vil ende blindt, og derfor bliver det nødvendigt at kaste sig ud i nye uddannelser – også i en moden alder, lyder det fra fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

Der er hektisk aktivitet hos Radio 24syv i det indre København. Podcasts tager form i de små studier, og i det åbne kontorlandskab bliver der tastet løs ved bærbare computere.

– Lige om lidt lukker Radio 24syv, og så skal alle de dygtige mennesker, der arbejder her, ud og lede efter et nyt job – eller en ny karrierevej. Sådan er det i mange brancher – forandringerne kommer til os, om vi vil det eller ej, lyder det fra fremtidsforsker og partner i Future Navigator, Liselotte Lyngsø. Hun er tilknyttet Radio 24syv som vært på podcasten ”Supertrends”, der også siger farvel, når sendetilladelsen udløber i foråret 2024.

At stå et sted, hvor man må kigge på sin karriere med nye øjne – af lyst eller af nød – bliver et vilkår på fremtidens arbejdsmarked, lyder det fra Liselotte Lyngsø, der gennem mange år har forsket i de trends, der præger den tid, vi lever i – og den tid, vi står på tærsklen af.

– Allerede i 2024 vil arbejdsmarkedet ændre sig markant, og vi vil se, at jobfunktioner ændres og at karriereveje, der ellers virkede sikre, vil ende blindt. Fremskrivninger viser, at to tredjedele af alle jobs vil have ændret form eller indhold i 2033, fortæller fremtidsforskeren.

Hvorfor sker der så store forandringer lige nu?

– Den store gamechanger er kunstig intelligens, som vender alting på hovedet og kommer med nye måder at skabe værdi på. Vi ved ikke, om vi kommer til at arbejde mere eller mindre i fremtiden – men vi kommer til at arbejde på en anderledes måde. Kunstig intelligens vil påvirke alle brancher – og det betyder også, at de mennesker, der kommer til at klare sig godt på fremtidens arbejdsmarked, er dem, der TØR flytte sig. Nogle mennesker skifter karriere, fordi de gerne vil realisere sig selv på en ny måde – og andre gør det, fordi deres job bliver disrupted – altså, ændrer karakter eller helt forsvinder.

Christine Antorini som rollemodel

Liselotte Lyngsø forudser, at vi vil se to forskellige måder at tackle forandringerne på: De radikale karriereskift, hvor man hopper over i en helt ny karriere, som man kickstarter ved at tage en ny uddannelse. Og patchworkløsningerne, hvor man vælger at kombinere sin nuværende karriere med et andet job.

– Mange mennesker vil begynde at ”jamme” for at få det hele til at hænge sammen. Måske er du uddannet psykoterapeut og har klienter fra 9-12 – og så har du et andet job resten af dagen, forklarer Liselotte Lyngsø. Og tilføjer:

– Mit bud er, at vi vil se flere af de store karriereskift, fordi der ligger noget prestige i at kaste sig ud i nye eventyr. Tag bare tidligere undervisningsminister Christine Antorini, der for nylig forlod sit job som administrerende direktør i LIFE-Fonden for at starte på sygeplejestudiet. Hun er en fantastisk rollemodel, fordi hendes karriereskift er indbegrebet af den værdi, der kaldes Human Growth: Vi vil gerne udvikle os og vokse som mennesker, og luksus er ikke længere at have en stor bil eller et sommerhus – men at have god energi og gøre en positiv forskel for andre.

Men hvordan skal man få råd til at tage en ny uddannelse midt i livet?

– Ja, det kan være en stor udfordring at finde luft i økonomien til at skifte spor, og for de fleste vil det kræve, at man har noget på kistebunden eller måske har noget friværdi i sin bolig, som man kan bruge af. Det ideelle vil være at lave en uddannelsesopsparing – på samme måde, som man laver en pensionsopsparing. Så der kan blive råd til at betale for et kursus eller en uddannelse, der kan bane vejen for et nyt job, siger Liselotte Lyngsø. Det at starte forfra er en muskel, der kan trænes, pointerer fremtidsforskeren.

– Jo mere, du kaster dig ud i noget, du aldrig har prøvet før, jo stærkere bliver din nybegyndermuskel. Du kan starte i det små med at begynde at spise med den anden hånd, cykle en ny vej på arbejde eller begynde at tale med nogle mennesker, du ikke normalt ville tale med. Jeg har for nylig taget et havkajak-kursus, smiler Liselotte Lyngsø.

– Det giver energi at kaste sig ud i noget, man ikke har prøvet før. Mange mennesker kan ikke lide det, men når først man har taget springet, er der stort set ingen, der fortryder.

”Det giver energi at kaste sig ud i noget, man ikke har prøvet før. Mange mennesker kan ikke lide det, men når først man har taget springet, er der stort set ingen, der fortryder.”
LISELOTTE LYNGSØ

Flere arbejdsliv i ét liv

Vi lever længere og holder os friske i længere tid, og derfor kan man sagtens have flere arbejdsliv i ét liv, understreger fremtidsforskeren.

– Jeg er selv blevet enormt inspireret af videnskabsmanden John Goodenough, der blev fyret fra Oxford Universitet som 66-årig – fordi de syntes, han var blevet for gammel. Og i en alder af 97 vinder han så Nobelprisen, fordi han har opfundet et litiumbatteri. Dén historie viser for mig, at det aldrig er for sent at prøve noget nyt.

Men vi ser jo også mange historier i medierne om, at folk over 50 bliver siet fra?

– Ja, og i en tid med kæmpestor mangel på talent og arbejdskraft, har vi som samfund slet ikke RÅD til at si folk fra, understreger Liselotte Lyngsø.

– En ny undersøgelse fra Trygfonden viser, at to tredjedele af seniorerne - dem over 60 - gerne vil blive på arbejdsmarkedet.

De føler bare ikke, at der er plads til dem, eller at de kan få lov til det på en fed måde. Så der ligger en stor opgave i at række ud til de mennesker, der gerne vil bidrage, og som er klar til at tænke i nye baner, når det handler om karriere. For mange mennesker kan det være grænseoverskridende at tænke i et karriereskift, hvis man har gjort sit arbejde til sin identitet, tilføjer Liselotte Lyngsø.

– Men i det øjeblik, du begynder at søge på de sociale medier efter ”Hvad kunne jeg også gøre, med den baggrund og de kompetencer, jeg har?” – ryger du automatisk ind i et informationsflow af mennesker, der GØR det – og så kommer du med på bølgen. Så det handler om at lade være med at omgive sig med mennesker, der synes, forandringer er forfærdelige – og i stedet søge hen mod dem, der kan få øje på alle de muligheder, opbrudstiden byder på.

FREMTIDSFORSKERENS GODE RÅD TIL KARRIERESKIFT

Træn din ”nybegyndermuskel” og kast dig ud i noget, du aldrig har prøvet før

Kig på dine kompetencer, og tænk på dem som et kompas. Hvor peger dit kompas hen? Måske kan du få øje på, at du kan du bruge dine kompetencer på en ny måde – i nye jobfunktioner eller i et job, du selv skaber.

Lad dig løfte af kunstig intelligens – der er mange gyldne råd at hente i at bruge ChatGPT som karrierecoach. Prøv for eksempel at bede ChatGPT om at komme med ti forslag til, hvordan du kan bruge dine kompetencer på en ny måde i et nyt job. Eller hvordan du kan komme i gang med en ny uddannelse, der kan bringe dig hen mod en ny karriere.

”JEG ER IKKE BANGE FOR AT LAVE STORE SKIFT I MIT LIV”

Journalist og forfatter Ulla Hinge Thomsen har som 52-årig taget en uddannelse som sexolog og parterapeut. Hun vil gerne skabe et arbejdsliv, hvor der både er plads til terapisessioner, artikler og romanskrivning.

Ulla Hinge Thomsen er i 2023 blevet certificeret som sexolog og parterapeut. Hun har gennem mange år arbejdet som selvstændig journalist og har som forfatter udgivet flere bøger – både selvhjælpsbøger og erotiske noveller og romaner.

– På det seneste har jeg haft flere terapisessioner med unge mennesker i slutningen af 20’erne og i starten af 30’erne. Der er noget sitrende ved den livsfase, hvor man er ved at være færdig med sin uddannelse og måske har fået sit første barn – eller tænker på at få børn. Det er et tidspunkt i livet, hvor mange eksistentielle spørgsmål er oppe i luften – og jeg kan mærke, at mine klienter er glade for, at jeg er forbi den livsfase. Så jeg kan sige til dem: ”Det bliver ikke hårdere, end det er lige nu.”

Hvad var det, der fik dig til at tage en ny uddannelse som sexolog og parterapeut?

– Helt generelt har jeg aldrig været bange for at lave store skift i mit liv. For 13 år siden sagde jeg et fast job op for at blive selvstændig journalist, og jeg har altid haft den indstilling, at hvis jeg vil noget andet, så kan jeg sagtens det. Min mor var læge, og hun startede med at læse filosofi, da hun var i slutningen af 60’erne – og min mormor gik ud af 7. klasse, men tog en HF, da hun var 60 år gammel og begyndte herefter at læse teologi på universitetet, siger Ulla og tilføjer:

– Jeg har oplevet, at folk har fået et terapeutisk udbytte af mine interviews, fordi jeg er god til at stille de rigtige spørgsmål og til at få øje på nogle sammenhænge, som man måske ikke selv har set. Oven i det har venner og bekendte ofte brugt mig som sparringspartner omkring deres kærlighedsliv. Så på en måde har jeg allerede været terapeut – bare uden at få betaling for det, smiler Ulla.

Ældre end læreren

Ulla Hinge Thomsen ledte længe efter en parterapeut-uddannelse, der passede til både økonomi og arbejdsliv, og valget faldt til sidst på en uddannelse hos Daisy Løvendahl med fokus på kærlighed, seksualitet og intime relationer.

– Uddannelsen varede halvandet år, kostede omkring 65.000 kroner og foregik i nogle moduler, så jeg også kunne arbejde imellem modulerne, fortæller Ulla.

Hvordan var det at være tilbage på skolebænken?

– Da jeg mødte op til infomøde på uddannelsen, tænkte jeg først: ”Hører jeg til her – og har jeg overhovedet noget til fælles med de andre?”. Mange af de andre kursister var 20 år yngre end mig, så jeg var klart den ældste – også ældre end læreren. Men det interessante er, at når man deler samme interesse, så bliver aldersforskellen ligegyldig. Jeg er blevet tætte venner med flere af de unge kursister – og jeg ved, at det at starte på noget nyt, altid giver et moment af ubehag. Men det ubehag betyder ikke, at man skal lade være med at gøre det.

”Jeg ved, at det at starte på noget nyt, altid giver et moment af ubehag. Men det ubehag betyder ikke, at man skal lade være med at gøre det.”

Hvad er din største udfordring lige nu?

– I terapibranchen er der meget varm luft, og det er svært at slå sit navn fast – og svært at få så mange klienter, at man kan leve af det. Som selvstændig er jeg vant til, at min indkomst går op og ned. Jeg bor billigt og har ikke så mange faste udgifter - og jeg har lagt lidt til side, så jeg kunne betale for min nye uddannelse. Heldigvis begynder det at gå den rigtige vej for mig – og de penge, jeg har brugt på min uddannelse, er allerede tjent ind igen.

Ulla fortæller, at hendes formidlingsevner er et godt værktøj at have med i bagagen, når hun skal markedsføre sig selv som parterapeut.

– Lige nu er jeg – sammen med en tidligere medstuderende - i gang med at lave en podcastserie om kvinders lyst – og jeg bruger hele tiden mine interviewteknikker i rollen som terapeut. Så jeg håber at kunne lande mit arbejdsliv et sted, hvor der er en god balance mellem mine arbejdsområder – så jeg både kan skrive bøger, skrive journalistiske artikler og have klienter i terapi, lyder det fra Ulla Hinge Thomsen.

”PÅ STUDIET BLEV JEG KENDT SOM HENDE MED TERMOKANDEN”

Efter en lang karriere som folkeskolelærer valgte Linda Friis Rasmussen som 46-årig at vende tilbage til skolebænken for at uddanne sig til laborant. Det var skønt at modtage undervisning igen, lyder det fra Linda.

Linda Friis Rasmussen sidder på en café på Frederiksberg og lader tankerne vandre tilbage til den dag, hvor hun besluttede sig for at spidse blyanterne, tage skoletasken på ryggen og vende tilbage til studielivet igen - i en alder af 46 år.

– For seks år siden blev jeg skilt fra mine børns far – og det satte gang i en masse tanker om, hvad jeg skulle med mit liv. Jeg er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet som lærer gennem hele min karriere - først på en almindelig folkeskole og senere i en specialklasse for børn med adhd. Jeg har egentlig haft det okay med at være lærer, men har aldrig følt, at det var mit kald, fortæller Linda og tager en tår af sin varme kakao. – Gennem mange år har jeg haft en mild form for tinnitus, og efter skilsmissen blev min tinnitus pludselig meget værre. Det var som om, min krop sagde til mig: ”NU bliver du nødt til at lave et skift.” Så jeg besluttede mig for at sige mit job op og læse til laborant – og så snart beslutningen var taget, forsvandt min tinnitus, smiler Linda.

Hvilke tanker gjorde du dig i forhold til at vende tilbage på skolebænken?

– Det var noget, jeg tænkte meget over, især i forhold til økonomien. Jeg var blevet alene med mine børn og var bekymret for, om det kunne hænge sammen for mig at være studerende, fortæller Linda.

– Jeg gik ind og tjekkede min SU og kunne se, at jeg havde to års SU tilbage - og suppleret med lidt opsparing kunne det lige præcis hænge sammen. Det gode ved laborantuddannelsen er, at studiet kun tager to et halvt år, og at man er på skolebænken i halvandet år – og så kommer man ud i praktik, hvor man får en løn, der er væsentligt højere end SU’en. Så det kunne lige lade sig gøre rent økonomisk, men det har været lidt skrabet. Jeg har ikke købt nyt tøj i to et halvt år, og der har ikke været nogen dyre ferier.

Tilbage til ungdomslivet

Linda er sproglig student, og for at kunne starte på laborantstudiet skulle hun tage ekstra kurser i matematik og kemi.

– Jeg brugte en hel sommerferie på at læse kemi – og bagefter tog jeg et kursus på to måneder i matematik på C-niveau. Min søn startede i gymnasiet på samme tidspunkt, så vi sad ofte og lavede matematikopgaver sammen, griner Linda.

Da Linda mødte op på laborantstudiet første dag, var det med sommerfugle i maven.

– Det var som at vende tilbage til ungdomslivet. De fleste af mine medstuderende var i starten af 20’erne, men der var også et par stykker på min alder, som havde valgt at skifte retning lige som mig. Efter selv at have undervist i mange år, NØD jeg virkelig at sidde på skolebænken og modtage undervisning – jeg ”labbede” det bare i mig, siger Linda.

Hvordan havde du det med dine unge studiekammerater?

– Faktisk tænkte jeg ikke så meget over aldersforskellen, for jeg hyggede mig og havde det sjovt med de andre i frikvartererne. Jeg blev kendt som ”hende med termokanden” – fordi jeg altid havde min egen kaffe med, og jeg fik også nogle gode råd med på vejen i forhold til dating. Mine unge medstuderende sagde til mig: ”Ja, Linda – kom nu, du skal ud og date,’ siger Linda.

I efteråret 2023 blev Linda færdiguddannet som laborant og blev med det samme ansat i en fast stilling på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet. Blandt hvide kitler og reagensglas har kærligheden også smilet til Linda, og hun er for nylig blevet kæreste med en af de andre medarbejdere på fakultetet.

– Nu har jeg fundet min rette hylde, og jeg håber at kunne blive på universitetet i mange år. Jeg har regnet ud, at jeg skal på pension som 69-årig, så jeg har 21 år tilbage på arbejdsmarkedet. Og jeg tænker bare: ”Yes, hvor er det fedt, at jeg har så mange år tilbage– for så kan jeg nå at blive rigtig dygtig i mit fag.”

”Min søn startede i gymnasiet på samme tidspunkt, så vi sad ofte og lavede matematikopgaver sammen.”