Lider du af angst eller depression, kan du få en recept på piller, der hjælper. Men behøver det være piller? Hvorfor ikke en recept på en gåtur ved stranden eller lugning af ukrudt i haven? Det lyder måske hippieagtigt, men det er faktisk muligt i et af vores nabolande.

I Storbritannien udskriver sundhedsvæsenet visse steder såkaldte ”grønne recepter” eller ”naturrecepter”, hvor lægen anbefaler vandreture og andre aktiviteter i naturen for at komme for eksempel angst, depression eller ensomhed til livs.

Så langt er vi slet ikke herhjemme. Men det ville være en god idé at rykke os mere i den retning, lyder det fra danske forskere på området. For der kommer i disse år mere og mere videnskabelig evidens for naturens helende kræfter.

– Der er meget, vi ikke ved om naturens betydning for os mennesker, men stadig mere forskning tyder på, at naturen har en positiv betydning for os. Mere og mere tyder på en kobling mellem naturen og menneskers sundhed, lyder det fra læge og ph.d. Nanna Holt Jessen fra forskergruppen Move, Forskningsenheden for Almen Praksis, hvor hun forsker i fysisk aktivitet i naturen og naturens potentiale for at styrke den mentale sundhed.

– En af de store udfordringer er udviklingen mod urbanisering, som gør, at vi er mindre i kontakt med naturen end tidligere. Studier viser, at mindre kontakt med naturen i byområder påvirker vores mentale og fysiske sundhed negativt, siger lektor Dorthe Varning Poulsen, der en del af forskergruppen Natursundhed og Design på afdelingen for landskabsarkitektur og planlægning, Københavns Universitet.

FÆRRE KRONISKE SYGDOMME

Studier viser en række tankevækkende sammenhænge mellem vores ophold – eller mangel på samme – i naturen og en lang række både fysiske og mentale sygdomme. Eksempelvis er der fundet sammenhæng mellem det at vokse op i bymiljøer og risiko for udvikling af mentale lidelser og overvægt, type 2-diabetes og fysisk inaktivitet. Modsat er der fundet en sammenhæng mellem det at leve i grønnere omgivelser og lavere risiko for kroniske sygdomme, som hjerte-kar-sygdom og indlæggelse for astma. Et studie fra 2019 viser, at 120 minutter i naturen om ugen er associeret med godt selvrapporteret helbred. Uanset, om man er i naturen i mange korte bidder eller ét lang ophold.

I et studie lavet i England blandt millioner af mennesker undersøgte man, hvad det betød for sundheden, hvor langt man bor fra et grønt område. Her viste det sig, at jo tættere, man bor på grønne områder, jo mindre ulighed er der i sundhed. Altså var der flere sunde og raske mennesker uanset, deres sociale status, jo tættere man boede på grønne områder.

Et andet meget nyligt studie har undersøgt naturens påvirkning af hjernen gennem scanning. En gruppe universitetsstuderende blev delt i to grupper. Den ene gruppe gik en tur i et bymiljø, og den anden i et naturmiljø. Scanningen viste, at ved en times gåtur i natur kunne man nedsætte aktiviteten i amygdala, som er det område i hjernen, der bearbejder følelser. Der var samtidig øget gennemstrømning af de dele af hjernen, der associeres med depression hos den gruppe, der gik i bymiljø.

Desuden arbejdes der med teorier om, at naturen har evnen til at genoprette vores opmærksomhed (attention restoration) og at reducere stress (stress reduction).

– Alle disse studier er interessante, fordi vores ”gold standard” for behandling lige nu er medicinsk behandling. Forhøjet blodtryk behandler vi med blodtryksdæmpende medicin. Men rigtig mange studier tyder efterhånden på, at naturen kan noget af det samme, lyder det fra læge og forsker Nanna Holt Jessen.

Hun giver endnu et eksempel på, hvordan natur og sundhed hænger sammen: Et studie har vist, at børn og unge, der er udenfor, bevæger sig meget mere. For hver time de opholder sig udenfor, bevæger de sig 27 minutter mere.

HAVBADNING OG MOTION

Ifølge den såkaldte ”biofili-hypotese” er mennesket evolutionært skabt til at udvikle sig i naturen, forklarer Nanna Holt Jessen. Set fra et udviklingsperspektiv understøtter naturen optimal menneskelig funktionsevne både fysisk og psykisk. Men moderne livsstil har fjernet mennesker fra naturen og rykket os indenfor i stedet. Amerikanske forskere har i 90’erne opgjort, at vi opholder os indendørs 93 procent af tiden. Går man tilbage i tiden, er det let at finde beviser på, at vi har brugt naturen på en helt anden måde, end vi gør i dag. Lægevidenskabens fader, Hippokrates, talte om at ordinere motion og havbadning mod dårligdomme.

Det var også romere og grækere, der etablerede badeanstalter og brugte naturlige kilder for at fremme sundhed og velvære. Og i nyere tid har vi også i Danmark haft rekreationssteder, hvor folk kom for sundhedsfremme og rehabilitering.

– Men vi har bevæget os væk fra det. Udviklingen inden for medicinsk behandling har taget over i dag, lyder det fra læge og forsker Nanna Holt Jessen.

En anden grund til, at vi har bevæget os væk fra naturen, er formentlig digitaliseringen og den teknologiske udvikling, vurderer Nanna Holt Jessen. Skærme og sociale medier tager vores opmærksomhed.

– Det handler om vaner og adfærdsmønstre. Vaner er desværre utroligt svære at ændre, påpeger hun.

NÅR VI MENNESKER ER I NATUREN, BLIVER VI EN DEL AF ET ØKOSYSTEM. DET GIVER ANSVARSFØLELSE OVER FOR NATUREN OG FÅR OS TIL AT AGERE MERE BÆREDYGTIGT

FLERE GRØNNE PLETTER

Men der forskes heldigvis også i løsninger. Dorthe Varning Poulsen har i sin forskning fokus på både forebyggelse og sundhedsfremme gennem brug af naturen. Det handler om at skabe strukturelle rammer i samfundet, så der er grønne oaser i byerne og mulighed for at cykle ad grønne ruter. Kort sagt: At indrette byer, så borgerne har så meget kontakt med det grønne som muligt i løbet af en dag.

– Når man bygger nyt, skal man inddrage viden fra studier, der peger på, at bor man inden for 400 meter af grønne områder, reducerer det forekomsten af tidlig død, forklarer hun.

Det er altså afgørende, hvis bymennesker skal blive sundere af naturen, at der indtænkes grønne oaser mellem husene, så beboelsesejendomme ikke bygges helt ud til kanten af grunden.

– Små grønne pletter på bykortet, der understøtter befolkningens sundhed. For år tilbage var de der af sig selv. Nu skal de besluttes, lyder det fra Dorthe Varning Poulsen.

AFLØSER IKKE MEDICIN

Meningen med at forske i både medicin og naturens sundhedspotentiale er at udvikle bedre sundhed og behandling. Ifølge Dorthe Varning Poulsen findes der forskning, der peger i retning af, at naturindsatser kan måle sig med andre typer behandling af medicinsk karakter.

– Men det er ikke sådan at forstå, at naturen afløser medicin. Der er vi ikke. Men der er et behov for at styrke de alternative løsninger også på ret komplekse sundhedsproblemstillinger i samfundet. Som for eksempel det skred, der er sket i psykiske lidelser de senere år, påpeger hun.

Grunden til, at naturens ”terapi” ikke bare skal erstatte piller, er ifølge Dorthe Varning Poulsen, at der er meget medicin, som virker helt, som det skal. Men samtidig står samfundet overfor udfordringer med nedsat mental sundhed, som kræver nye indsatser. Her kan naturbaserede sundhedsindsatser være en del af løsningen, til trods for at det ikke er muligt at dosere naturen så præcist, som man kan medicin.

– Naturen er at regne for en ”kompleks behandling”, fordi den ikke kan standardiseres i et laboratorie, sådan som medicin kan, forklarer hun.

Men faktisk arbejder hun selv med det, der hedder ”terapihaver”. Haver, der er indrettet på en måde, så de har terapeutisk effekt på menneskers sind. Københavns Universitet har en terapihave i Hørsholm.

– Vi prøver at skabe forløb, der – som minimum – kan vise sig at være lige så gode som andre former for behandlinger, siger hun.

PASSER BEDRE PÅ NATUREN

Dorthe Varning Poulsen forklarer, hvad naturen kan give mennesker, der har psykiske udfordringer: Naturen har en cyklus henover et år, som rummer de samme dimensioner som menneskers livsforløb. Det starter med frøsætning og det spirende liv i foråret til blomstring om sommeren til høst og visne blade i efteråret og tab af håb og liv igennem vinteren. Hvorefter det hele kommer igen. En livscyklus, som vi mennesker kan hente en trøst og forståelse for vores eget liv i.

– Vi spejler vores eget liv i naturen. Derfor er det meget meningsfyldt for os at være i den, forklarer hun. Forskning viser, at det omvendt også er sundt for naturen, at vi mennesker er mere ude i den. Når vi er i den, forstår vi dens værdi – og passer derfor bedre på den.

– Når vi mennesker er i naturen, bliver vi en del af det større økosystem. Det giver os en større ansvarsfølelse over for at beskytte naturen og agere mere bæredygtigt. Vi passer simpelthen bedre på naturen, hvilket er væsentligt set i lyset af klimakrisen, forklarer forsker og læge Nanna Holt Jessen.

SÅDAN FOREGÅR NATURBASERET TERAPI

Naturbaseret terapi er udviklet af blandt andre forsker Dorthe Varning Poulsen til mennesker med psykiske lidelser. Det bygger på fire elementer, der alle foregår i naturen og kombineres med samtaleterapi:

1. Guidede nærværsøvelser såsom mindfulness.

2. Anvendelse af nærværsteknikker i hverdagen.

3. Praktiske aktiviteter såsom havearbejde.

4. Tid i naturen på egen hånd, hvor man tvinges til at mærke efter, hvad man har brug for.

SANDRAS LIV ÆNDREDE SIG PÅ ”MEDICINE WALK”

”Naturen forlanger ikke noget af os”

Det er 2014, og Sandra Maja Birkvad er ramt af stress. Det er hun blevet på sit daværende arbejde på et opholdssted, hvor der var et dårligt arbejdsmiljø. Hun vælger at tage på et retreat i Tyrkiet. Dét ændrer hendes liv.

Det, Sandra Maja, stifter bekendtskab med i Tyrkiet, er en såkaldt ”medicine walk”. Det stammer fra indianerne og handler om at gå ud alene i naturen for at forbinde sig med den og søge svar på et bestemt spørgsmål eller problem. For dernæst at samles i cirkel og dele sine oplevelser med andre.

For Sandra Maja var spørgsmålet: Hvordan kan jeg åbne mit hjerte og stadig passe på det? Det spørgsmål gentog hun inde i sig selv igen og igen under turen, og da hun nåede ned til havet, stillede hun igen spørgsmålet og opdagede en levende skildpadde ved sin venstre fod.

– Dér får jeg det første svar: Du skal gå langsomt i livet, fortæller hun. Da hun bukkede sig ned for at kigge nærmere på skildpadden, trak den sig ind i sit skjold. Dér oplevede hun at få sit næste svar: Du må gerne have et skjold. Det er sundt at have grænser. Du må gerne passe på dig selv.

– Jeg har altid passet på mig selv, men der har mest været noget med at passe på mig selv i trafikken og den slags. Der var aldrig nogen, der havde fortalt mig, at man også gerne må passe på sit hjerte, fortæller hun om oplevelsen, hvor hun følte, at hun kom i meget dyb kontakt med sig selv.

Lyder det hippieagtigt? Det er Sandra Maja Birkvad helt klar over, at det gør. Derfor ligger det hende også på sinde at fortælle, at med på det retreat, hvor hun oplevede sin første medicine walk i naturen, var erhvervsledere og iværksættere såvel som pædagoger, lærere, gartnere og psykoterapeuter.

– Det er mere for at sige, at det var ikke kun var hippiesegment, som man måske forestiller sig. Det er heller ikke miljøer, jeg selv har befundet mig i, fortæller hun, og undrer sig i dag ikke over, at det også er topledere, der tager på medicine walks:

– At tage på en medicine walk og åbne sig selv i naturen er også en form for personligt lederskab. Man lærer at lede sig selv. At tage ansvar for noget i sit liv, siger hun.

Inden hun blev ramt af stress, var hun sådan en, der satte sig mål, hvorefter det handlede om at nå dem. Hun var ikke bevidst om, at processen kan være vigtigere. Men de svar, hun fik på sin første medicine walk, gav hende nyt fokus på at gå langsommere. Bogstaveligt talt. Og man kan også høre det på hende, når hun taler. Der er ro på stemmen.

– Jeg fandt ud af, at når jeg går langsommere, så er jeg mere åben og modtagelig for det, der kommer til mig undervejs. I stedet for at være fokuseret på: Dér skal jeg hen. Den langsommelighed har hjulpet mig rigtig meget. Og det er stadigvæk noget, jeg husker mig selv på hele tiden: Gå nu langsomt i livet, fortæller hun.

Siden sin første oplevelse med at finde svar og ro i naturen, har Sandra Maja Birkvad været afsted på medicine walk utallige gange. I 2017 fik hun pludselig tanken: Hvorfor har vi ikke det her i Danmark? Hvorfor kan man ikke komme på en weekend, hvor man går en medicine walk i den danske natur?

Så der bestemte hun sig for at blive iværksætter og starte sit eget firma og udvikle brandet Earth Meditation, hvor hun tilbyder kurser i medicine walks og meditation i naturen.

– I dag ser jeg naturen som en af de største helende kræfter, vi har. Det har noget at gøre med, at naturen ikke forlanger noget af os. Man kan bare være til stede i den. Den dømmer ikke, den vurderer ikke. Du kan bare være i den. Nyde lyden af fuglefløjt, duften af frisk skov eller sidde og kigge ud over havet. Det giver ro, forklarer hun.

En viden hun på en måde også havde som barn, hvor hun tilbragte meget tid på en gård. Som voksen har hun også altid været et stort naturmenneske, men den indianske medicine walk gav hende en ny måde at opleve naturen på og et dybere forhold til naturen.

I dag har hun en helt anden bevidsthed om, at mennesker og natur spiller sammen. En cirkeltankegang, kalder hun det. Men lige så helende, som hun har fundet ud af, at naturen er for hende, lige så vigtigt er det, at hun har fundet ud af, at naturen åbner op for hendes kreative sider: ”Naturen aktiverer også den kreative del af hjernen. Jeg har fået en meget dybere kontakt til den, jeg i virkeligheden er. Et kunstnerisk, musikalsk menneske, der elsker naturen.”

Sandra Maja har uddannet sig professionelt i sang, så hun i dag underviser andre i sang.

LUCY VAR ALENE I EN JUNGLE

”Jeg får ondt i knoglerne af at være inde i byen”

Hun bor i et hus i en skov i Nordsjælland. Men det er nyt. For resten af Lucy Vittrups liv har hun haft i byen. Hun har ikke kun boet lige midt på nogle af Københavns travleste torve, hun har også gennem hele sit liv brugt København. Nat og dag. Til fest og arbejde.

– Jeg har virkelig levet et byliv. Præget af fest og natklubber. Det var virkelig noget, jeg dyrkede helhjertet, fortæller hun.

Men nogle måneder før corona fik hun idéen at prøve at flytte ud i en skov. Bare prøve det af. Først ved at låne et hus, sidenhen ved at leje et. Og her tre år senere er der ikke tvivl om, hvor den tidligere inkarnerede byboer hører til.

– Nu kan jeg sådan set ikke se, hvad jeg skulle lave andre steder i verden end lige præcis her, hvor jeg er nu, siger hun om sit hjem i skoven. Hun kommer stadig til København, blandt andet på grund af sit arbejde, men:

– Jeg får nærmest ondt i knoglerne af at være i byen efterhånden, siger Lucy Vittrup, der opdagede, hvad naturen kan gøre for os mennesker på en rejse til Sri Lanka.

Hun har altid arbejdet professionelt med personlig udvikling gennem sit virke som coach for iværksættere og virksomhedsledere, terapeut, forfatter og foredragsholder. For at konfrontere sin egen livslange eksistentielle frygt for at være alene, valgte hun at tage på en seks uger lang tur ind i en jungle i Sri Lanka. Både alene som i ”alene og sårbar” – ikke mindst som kvinde – men også som i ”alene og ensom” – en følelse hun har haft med sig fra sin barndom.

– Jeg ville af med min livslange frygt. Og jeg ville gøre det med konfrontationsterapi – ved gå ind i junglen og være der helt alene, fortæller hun.

Det gjorde hun. Hun installerede sig i en hytte langt fra alt. Og der gik ikke længe, før hun helt alene i junglen blev overvældet af frygt. I første omgang for at blive voldtaget. Dernæst for at blive angrebet af en tiger og dø. Og derefter for at blive bidt af en slange og lide længe, uden at nogen opdagede det. Men for hver gang frygten greb hende, stoppede hun op og tvang sig selv igennem en proces: Først at observere og være opmærksom på, hvad der skete helt fysisk i hendes krop. Bagefter at vende opmærksomheden ud på naturen, hun var i, og stille sig selv mere rationelle spørgsmål.

– Og hver gang tænkte jeg: Hvor realistisk er det lige, at jeg bliver voldtaget nu? Det er en frygt, vi kvinder bærer dybt i os, siger Lucy Vittrup, der tvang sig selv til bogstaveligt talt at blive stående, når frygten tog hende og vente, indtil hendes krop blev rolig igen. Og når den blev det, kunne hun gå videre i det, hun beskriver som den mest ”overdådigt smukke” natur, hun nogensinde har oplevet. Her opdagede hun noget helt nyt:

– Jeg følte mig forbundet til naturen. Det var som om, at der skabtes en forbindelse mellem min indre natur og den ydre natur. Og for første gang i mit liv følte jeg mig fri af frygt for at være alene, fortæller hun.

På det tidspunkt bestemmer hun sig for at tage det radikale skridt, når hun kommer hjem, at slå sig fast ned i hytten i skoven. Så det gør hun. Men i skoven i Danmark mærker hun igen frygten fra junglen.

– Det er februar. Der er kulsort i skoven om natten. Meget få mennesker i nærheden. Så jeg gentager konfrontationsterapien. Tager min flyverdragt på og stopper ikke med at vandre i mørket, før angsten har sluppet min krop, fortæller hun og bruger ordene: ”Det var jeg nødt til, ellers ville jeg være en slave af min frygt”.

Hun forklarer, at hun tidligere – ligesom de fleste mennesker – har ”gået tur” i naturen. En rask tur, hvor hun nærmest har ”marcheret” gennem naturen, som var det en tur ned ad Vesterbrogade. Men efter oplevelserne i Sri Lanka og i hendes egen skov herhjemme, er hun ikke længere ”på besøg” i naturen. Hun føler faktisk, at hun er naturen.

– Vi mennesker er natur. Når vi sidder og kigger ud over havet, så er vi havet. For vi er en del af det samme liv, siger hun og erkender fuldt ud, hvor langhåret og weird, der lyder.

– Men det er som at træde ind i en ubeskrivelige livskraft. Det lyder abstrakt, men det er det bare overhovedet ikke, når man oplever og erfarer det selv. Det er jo sindssygt. Nu har jeg arbejdet i 20 år med terapi, og så er det skoven og naturen, der giver det radikale skift for mig.

Nu fokuserer hun af samme grund i sit arbejde som rådgiver på såkaldt ”regenerativ transformation”, som blandt andet handler om at blive mere forbundet til naturen og at skabe mere livsenergi, både i sig selv som menneske, i sin virksomhed og i de produkter, man sælger. ■