FANTINO FORLOVET
Næste år skal ”X Factor”-værten giftes med sin kæreste gennem 10 sæsoner.
f0003-03.jpg

”X Factor”-værten Maria Fantino, 29, skal giftes næste sommer.

På Instagram delte hun forleden et billede af en smuk forlovelsesring og teksten ”verdens nemmeste ja”.

f0003-04.jpg

Næste år vender Maria tilbage som vært på ”X Factor”, efter at hun fik en bragende succes med sin debut-sæson.

f0003-05.jpg

Her er det så: Beviset på Fantinos forlovelse.

Slet ikke så ringe endda …

Jeg skal giftes!

Med de tre ord overraskede Maria Fantino forleden sin podcastmakker Christian Bonde i seneste episode af podcasten ”Fantino og Bonde”.

I foråret vandt hun seernes hjerter i bedste sendetid som helt ny vært på TV 2’s ”X Factor” – og i privaten er det kæresten Emil Charlie Hansen, som har erobret hendes hjerte.

Frieri i køkkenet

De to har været kærester i hele 10 år – og nu har Emil været på knæ for Maria.

Og forinden har han spurgt Marias far om hendes hånd.

- Han har åbentbart villet fri i meget lang tid. Han friede i køkkenet, det var rigtig cute.

Han nåede ikke at sige noget, han var for nervøs.

Vi skal giftes næste sommer, fortæller Maria i podcasten, hvor de to værter også snakker om, at bryllup og ægteskab med Emil er noget, Fantino har drømt om i mange år.