
Sæ ór Kristínsson og Thomas Evers Poulsen blev forlovede på ferie i Italien, da Thomas stillede det store spørgsmål.
En romantisk kærestetur til Verona. Kan det blive meget bedre end det?
Ja, det kan det faktisk godt. Det er i hvert fald tilfældet for 46-årige Thomas Evers Poulsen og kæresten gennem mange år, Sæþór Kristínsson.
"Vild med dans"-veteranen valgte nemlig at gå på knæ og stille det helt store spørgsmål, da de to turtelduer dansede på en plads i den italienske by.
Intet tyder på, at kæresten havde set den komme - i hvert fald ikke når man ser den søde video, som de har delt på Instagram. For mens Sæþór i et kort øjeblik står med ryggen til, ryger Evers med en ring i hånden ned på det ene knæ.
- Han sagde: “nej”, “HVAD”, “mener du det!?” .. og til sidst “JA! Selvfølgelig vil jeg det!", skriver Thomas.
Lykkelige venner
Det lykkelige fik hurtigt efter den glade nyhed masser af kommentarer fra venner og følgere, der ønskede stort tillykke.
Blandt dem er Poulsens "Vild med dans"-kollega Jenna Bagge, ligesom også Lisbeth Østergaard og Micki Cheng jublede over den glædelige nyhed.
Thomas og Sæþór Kristínsson, der vandt "Den store bagedyst" i 2021, har dannet par siden august 2015. ■
